Om Birgitte

Jeg er uddannet folkeskolelærer og kandidat i pædagogisk psykologi fra Århus Universitet. Og jeg er leder og narrativ psykoterapeut fra Dispuk i Snekkersten. Jeg har arbejdet med mennesker i mere end 20 år.

Jeg er meget optaget af de fortællinger, der former vores liv. Som narrativ psykoterapeut ønsker jeg at skabe et trygt rum, hvor vi sammen kan undersøge det, der betyder noget for dig.

Jeg bor i et hus i Balle på Djursland. Jeg har tre voksne piger, som alle tre er flyttet hjemmefra. Jeg kan lide at løbe, gå ture og jeg er hyppig vinterbader.

Min tilgang

For mig er Narrativ terapi ikke en metode. Den er en tilgang til mennesker og måder at tale om livet på. Jeg er interesseret i de fortællinger, der former livet for mennesker.

Jeg tror på, at mennesker har brug for at fortælle og til at blive lyttet til.
"Man bliver lille af ikke at blive hørt."
— Nils Christie

Mit mål er ikke at "fikse" problemer eller give gode råd. Løsninger er individuelle. I terapien er jeg nysgerrig på dig: dine erfaringer, dine værdier og det, der er svært. Sammen sætter vi fokus på dine ressourcer og det liv, du gerne vil leve.

Min ambition og drivkraft er at støtte og hjælpe mennesker med at finde veje i livet. De veje, der er rigtige for dig.

Hvordan jeg arbejder

Jeg arbejder med individuelle samtaler for voksne, par, familier og børn og tilpasser forløbet til dine behov. En samtale vil altid indeholde menneskelig nærvær og faglig viden.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan en samtale eller et forløb kunne se ud, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Du behøver ikke have et klart mål, før du begynder - nogle gange starter forandringen blot med en fornemmelse, et møde og en samtale.

Jeg tager imod klienter både i min praksis på Trøjborg, online og jeg kan komme hjem hos dig på Djursland og i Århus C.